Medlemsmøde d.9/5-2012

Tirsdag d. 9 Maj afholdte vi medlemsmøde, hvor vi havde været heldige at få Dil Bredholt til at komme og fortælle om arbejdet med servicehunde til handicappede.
Dil talte meget engageret og spændende omkring arbejdet med hundene, hvor hendes funktion er at være hvalpevært for kommende servicehunde. Arbejdet er helt frivilligt og kræver en del socialtræning med den lille hvalp. Hvalpen er typisk hos familien minimum 6 måneder, hvorefter en overgår til den egentlige hjælpehunde træning.
Foredraget var krydret med både billeder og filmklip af de skønne hvalpe og deres lykkelige og heldige nye ejere, der har fået stillet en hund til rådighed.
Inden den bliver tildelt, fpregår der en matchning mellem hunden og den handicappede person, så man sikrer at den rette hund ender hos den rette person.

Et rigtig godt og spændenden foredrag, hvor det ville have været dejligt om flere hvavde lyst til at deltage. Desværre ser det ud til at interessen for medlemsmøder er så lille, så vi må overveje om det er noget vi skal gøre mere.

Vi der deltog, havde helt bestemt en god og lærerig aften- Tak til Dil!