Medlemsmøde onsdag d.9/5 kl.19 i klubhuset

Temaet denne gang er servicehunde, og vi har fået Dil Bredholt til at komme og holde foredrag.

Dil træner i DcH Herfølge med sin Border Collie- Joythi, og er nyoprykket i A-klassen.

Hun kommer og fortæller om sine erfaringer med at være frivillig hvalpevært for kommende servicehunde til mennesker med bevægelseshandicap for foreningen: Servicehunde til handicappede (STH). Dil har i alt haft tre hvalpe boende, og vil fortælle om den grundlæggende miljøtræning og socialisering hvalpene kommer igennem, for at sikre at de efter endt uddannelse egner sig til at være certificeret servicehund.

Arrangementet er gratis og klubben vil sørge for kaffe/te samt lidt kage. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen til denne spændende aften.